Velkommen til Ringsted og Middelfart
Vi er stolte af, at kunne byde Lillebælt PAVA Center samt Ringsted PAVA Center velkommen i PAVA-familien, som begge slog dørene op i starten af efteråret.
Lillebælt PAVA Center
Bag Lillebælt PAVA Center står en allerede kendt PAVA-mand, Erik Holgersen, der ejer og driver Vejle PAVA Center. Centeret i Vejle har Erik Holgersen drevet de sidste 18 år. Erik Holgersen har set mulighederne i området i og omkring Middelfart, og ved fra Vejle, hvad han kan få ud af at være PAVA-forhandler. PAVA Lillebælts daglige bestyrer, Johnny Hansen, har ligeledes været en del af PAVA Vejle siden dag et, hvilket må siges at være en stor fordel for Lillebælt PAVA Center.
Læs mere om Lillebælt PAVA Center her: https://pavalillebaelt.dk/
Ringsted PAVA Center
Ringsted PAVA Center er åbnet af Henrik Mortensen og Morten Mølgaard, som startede Centrum Autolakering i 2002. Både Henrik og Morten er uddannede autolakerer og har gennem de 17 år med Centrum Autolakering en solid erfaring i autobranchen, hvorfor de valgt at udvide deres forretningsområde med PAVA. Det er ikke kun Lillebælt PAVA Center, der har erfarne PAVA-folk, Ringsted PAVA Centers daglige leder, Paw Lund, er en erfaren PAVA-mand.
Læs mere om Ringsted PAVA Center her: https://ringstedpavacenter.dk/
Lillebælt PAVA Center og Ringsted PAVA Center er begge startet midt i rustbeskyttelsens højsæson og har derfor haft en forrygende start med stor efterspørgsmål.
PAVA Produkter A/S er meget stolte over at få to nye centre med i PAVA-brandet og samtidig styrke vores position som landsdækkende kæde. PAVA skal være tilgængelig for alle danskere og med over 60 PAVA Centre i Danmark og over 230 PAVA Partnere, er vi stolte af at kunne servicere i hele Danmark. Vi sætter en stor ære i at oprette nye centre, så vi kan skabe nye tilfredse kunder i nye områder. En større markedsandel betyder ikke, at vi trækker håndbremsen, tværtimod giver det os blot mere energi og gejst til at udvikle.
December, 2019.