PAVA Specialbehandling
- Rustbeskyttelse til din bil
PAVA Specialbehandling til elbil
PAVA Specialbehandling er udviklet til elbiler, der har brug for en grundig førstegangsbeskyttelse – typisk i alderen 3-5 år – eller til elbiler, hvor der allerede er begyndende overfladerust.
Denne behandling er perfekt, hvis din elbil ikke tidligere har fået rustbeskyttelse, eller hvis den har fået påført PVC eller andet materiale, der med tiden er begyndt at løsne sig. I disse tilfælde kan PAVA Specialbehandling hæmme et igangværende rustangreb og forlænge elbilens levetid betydeligt.
Sådan specialbehandler vi din elbil
Vi starter med at gennemgå elbilens karrosseri og kontrollerer for eventuelle lakskader. Herefter klargør vi bilen ved at dække af samt afmontere hjul, inderskærme, bundplader og gummipropper. Det sikrer, at vi kan udføre en effektiv og grundig behandling.
Bilen vaskes, afrenses, tørres og lakbeskyttes. Tidligere rustbeskyttelse eller løsnet PVC fjernes, så vi kan nå helt ind til de udsatte områder. Hvis nødvendigt, borer vi små huller, så PAVAs gennemtrængende rustbeskyttelsesprodukter kan sprøjtes ind i hulrum som vanger, paneler, klapper og døre – samt på skærme og undervogn.
Når den første specialbehandling er tør, genbehandler vi hjulkasser og undervogn med et af PAVAs slidstærke rustbeskyttelsesprodukter for at sikre en langvarig effekt.
Til sidst lukkes sprøjtehullerne med gummipropper vædet i rustbeskyttelse, og din elbil bliver vasket og tørret både indvendigt og udvendigt, så den er klar til afhentning.
Kontakt dit lokale PAVA Center og hør mere om, hvordan PAVA Specialbehandling kan beskytte din elbil mod rust.