Sådan vedligeholder du din bil – PAVA viser vejen

Det er ikke kun vejsalt, vintervejr og regnvand, der får din bil til at ruste. Det er også en kombination af de mange luftfugtigheds- og temperaturskift, der konstant opstår i vores klima – og som danner fugt. Snavs holder på fugten, og skaber grobund for rust og korrosioner. Derfor skal du vedligeholde din bil.

Tankstationens vaskemaskine kommer ikke ordentligt ind i de områder, fx hjulkasser og skærmkanter, som virkelig trænger. De bliver i bedste fald kun lidt våde – og snavset bliver hængende i kanter og samlinger. Undervognsskyl skader ofte mere end det gavner. Dyserne til undervognsskyl er nemlig placeret alt for tæt på bilens undervogn, og det alt for høje tryk kan derfor skubbe til og dermed skade undervognens lag af rustbeskyttelse. Vælg derfor vask uden undervognsskyl, eller fravælg undervognsskyl, hvis det er muligt.

Problemet er ikke selve maskinvasken, men de nylonbørster, som maskinvasken anvender. Så skal din bil en tur i tankstationens vaskehal, skal du finde en maskine med skumbørster frem for nylonbørster. Og så skal du huske at fravælge undervognsvask, hvis det er muligt, da de kraftige skylledyser kan skade din undervognsbehandling.

Vasker du selv, skal du bruge rigeligt med vand og vaske med en mikrofibersvamp - ikke med nylonbørster. Og du skal helst stå i skygge, spule det løse skidt af – også det i hjulkasserne. Så skal du sæbe bilen godt ind, vaske blidt med en mikrofibersvamp, skylle sæben af, tørre efter med et vaskeskind og tørre ruder af med ruderens.

Fugtige kabiner skaber – udover dug på ruder og problemer med luftanlæg – også risiko for rust. Tør bundmåtterne, hæng dem gerne til tørre efter køreturen. Undgå at slæbe sne og sjap med ind. Luft godt ud efter hver køretur – og anvend gerne din aircon / klimaanlæg de sidste par kilometer af turen. Undgå rod i bilen, læg genstandene – fx våde jakker og frakker m.m., i bagagerummet, støvsug ofte og sørg for at lufte og tørre måtterne.

Et fingerpeg kunne være 2 år, men det er individuelt for bilmærker og -model. Og det er afhængigt af den eller de garantiordninger, du har på din bil. Du kan altid tage et smut forbi et PAVA Center og få en snak om, hvad der vil være bedst for dig og din bil.